En Elektronista podcast lytter blev inspireret efter programmet om mediernes fremtiden. Vi bringer her hans gæsteindlæg hvor han opfordrer os allesammen til at droppe papiravisen. Se hvorfor…
Den seneste episode af Elektronista programmet på Radio24syv omhandlede medierne og journalistikkens fremtid. Det er et af de programmer jeg har fået mest respons på. Vi går som borgere op i hvordan medierne udvikler sig. Nogle kommer til at savne papiravisen, mens andre ikke kan vente med den går på pension. Radiolytter og borger Hans Jørgen Wiberg havde så meget på hjertet efter at have lyttet til programmet, at han skrev en kronik. Læs den her og følg evt. op med Elektronista program #54. Er du enig? Uenig? Lad os høre din mening i kommentarfeltet!
God fornøjelse
Christiane
Af Hans Jørgen Wiberg
Der er en tragikomisk scene i filmen Crocodile Dundie, hvor han meget nonchalant og i svimlende højde, går morgentur på en smal gesims på ydersiden af et hotel i New York, et sted er gesimsen spærret af en stakkel, som sidder og stirre ned i afgrunde, staklen kan ikke rigtig beslutte sig til, at kaste sig i døden, Crocodile Dundie stiller sig roligt op og venter, – bliver lidt irriteret og beder til sidst manden om at hoppe, så han kan komme forbi.
Er dette et billede på situationen i avisbranchen? Det er i hvert fald sådan unge mennesker under 45 ser på papiraviser, – aldeles ligegyldige, og i vejen for udviklingen.
Min lokale avis er på fallittens rand, efter sigende kun to budgetår fra afgrunden. Lolland Falsters Folketidende fylder 140 år til næste år, så det får vi da lige med.
Avisen koster 2600 kroner pr år i papir, 2000 kr på iPad og 2900 hvis du vil have begge dele. Vi er 16 000 der køber papir avisen og nogle ganske få køber den elektroniske udgave. Mange husstande deler avis med naboen, så læsertallet er over 50 000.
16 000 gange 2600 kr. er 41,6 millioner kr, plus annonceindtægter, som dog er faldet til et meget lavt niveau.
Hvad ville der ske hvis Folketidende, eller en anden regional avis, gik fallit, – sådan overnight? og det er jo sådan det sker. Ja der ville jo være 50 000 læsere, som ville savne deres daglige avis, alle landsdelens gratis ugeaviser er også ejet af Folketidende, – så der bliver ikke meget genbrugspapir efter den begivenhed, men der bliver nok temmelig meget rift om gratisavisen MetroExpress på Banegården i Nykøbing. Radio sydhavsøerne, er naturligvis også ejet af Folketidende og lukker selvsagt samtidig. Det kan være svært at forestille sig, at avisen ikke skulle udkomme, men når det kommer til stykket er det et spørgsmål om kolde kontanter.
Der vil også være 25 journalister på dagpenge. Journalisterne vil have lært at man ikke kan sælge en avis til det, som det koster at fremstille den, – eller kan man?
Hvis nu journalisterne dagen efter at Folketidende er lukket siger ”nu laver vi sgu en elektronisk avis, og sælger den for 600 kr. pr. abonnement, som gælder til én iPad eller hvad man nu læser den på. Kort sagt en billig avis, men, som man altså ikke kan dele med naboen, med mindre man også vil dele iPad. Journalisterne ved, at der var 16 000 abonnenter der ville give 2600 kr. pr. år så mon ikke de kan finde 16 000 der også vil give 600 kr. for den samme avis bare i elektronisk udgave., især i en situation hvor papiravisen ikke er et alternativ. Mange skal investere i en iPad eller lignende så FONA bliver glad og børnebørnene skal hjælpe mormor med den nye teknik.
Det vil give en årlig indtægt på 9.6 millioner plus annoncer og evt. støtte fra medieforliget, lad os bare sige, at de kan skrabe 12 millioner i kassen. De to millioner kan de så bruge på drift husleje (der er tomme lokaler nok, til en billig leje) de 25 journalister plus fem til at styre teknik og økonomi, det giver 30 personer, som skal dele 10 millioner kr. det er 333.333 kr. til hver. Det er sikkert langt under hvad en journalist mener han er værd, men mere end dagpengene, – og der står altså ikke skrevet nogen steder, at en journalist skal have mere end en skolelærer, og slet ikke mere end branchen kan betale, bare spørg i SAS og andre steder, hvor krisen kradser.
Hvorfor lige 600 kr?, dels fordi jeg tror, det er det maksimale folk, som mig, vil give for en e-avis, og dels fordi, det sjovt nok også, er det aviserne indirekte selv mener. Politikens e-avis koster 3000 kr. pr. år og man kan på ét abonnement læse avisen på fem forskellige iPads eller andre læsedimser, altså 600 kr. pr læsedims. Folketidende koster 2000 kr. pr. år i e-avis abonnement og kan læses på tre enheder, altså svarende til 666 kr. pr læsedims. Derfor antager jeg, at mediehusene mener, at en e-avis har en enheds værdi på ca. 600 kr. Det er nøjagtigt lige så lovligt at dele sit elektroniske abonnement med naboen, som at dele den fysiske avis
Hvis du holder Politiken i det man, på “politisk korrekt” kalder døde træer, så får du på samme abonnement udover papirudgaven ligeledes adgang til at læse e-avisen, som altså er en identisk kopi af papirudgaven, på ikke mindre en FEM forskellige læsedimser. Det er i mine øjne meget dårligt købmandskab. Og det der sker, er naturligvis, at bedstemor holder avisen og alle børnene læser gratis med på deres iPad, på den måde har jeg selvadgang til at læse den fulde udgave af Politiken, Berlingske, Jyllands Posten Ekstrabladet og BT, alle 7 dage om ugen, uden at betale en eneste krone for det. Det er det rene galimatias og burde ikke kunne lade sig gøre. – Hvis jeg, som enkelt person, ville købe alt dette, så skal jeg af med ca. 15 000 kr. Pr. år. Jeg vil naturligvis aldrig betale så mange penge for det, men jeg tror rigtig mange vil betale 600 kr. for en daglig avis, og mange vil sikkert holde flere aviser, og jeg tror såmen også at mange forældre vil betale for deres store børn,- en fin julegave. En pris på 600 kr. vil næppe hellere afholde både mand og kone fra at have adgang fra hver deres personlige iPad. Det er derfor en tåbelig prispolitik.
På Folketidende siger de ”en dødsannonce ind, er en abonnent ud”, læserskaren bliver hele tiden mindre og ældre, og ældre mennesker er ikke dem der er mest bud efter i de andre annoncer, og disse annoncer, søger naturligt derhen, hvor de yngre købelystne mennesker er, dvs. til Facebook og Google. Det samme gør nyhederne, mange af dagens nyheder stammer fra en statusopdatering på Facebook
Og hvorfor er papiraviserne så en trussel mod demokratiet, – jo fordi en avis som Folketidende, der kører på pumperne i årevis, og med en prispolitik, der skriger til himlen, ikke har det der ligner overskud til at være vagthund, eller grave noget som helst snavs frem, hvis det ikke ligger lige til højrebenet. Hvor Journalisterne kæmper som gale for, at fylde avisen med noget der ikke tager for lang tid at producere og noget, som for guds skyld, ikke må skræmme nogen væk. Hvor der er ikke tid til at sætte en eller to personer, til at grave i en sag i tre dage. Hvor chefredaktøren er rædselsslagen for, at læserne skal opdage at halvdelen af avisen kommer fra Ritzau, og er noget læserne allerede har hørt i radio eller set i tv. hvor billederne bliver større og flere, for nylig fik vores lokale herrekor tre hele siders dækning af deres jubilæum, plus foromtale, – ok de er gode, men altså. Hvor Journalisterne skiftes til at få stress og hvor de dygtige unge folk søger væk, fra den synkende skude, og alle de tilbageværende pumper vand for at holde skibet oven vande.
En sådan avis, tappet for energi, og med en total ældretung læserskarre, er ikke i stand til at løfte pressens samfundsopgave.
Det er bedre ikke at have en vagthund, end at have en hund, der bare lader som om den er vagthund, og billedlig talt, spiser maden fra den rigtige vagthund. Situationen nu, er efter min klare overbevisning, at mange landsdele, som min egen, ikke har en reelt fungerende ”4” statsmagt, og det mener jeg, er en kæmpe trussel mod vores demokratiske samfund.
Hvis der ikke er en bare lille risiko for at blive opdaget, med fingrene i klejnekassen, hvorfor så ikke lige prøve. Hvem skal opdage kommunens manglende tilsyn med de aller svageste grupper, eller de heluldne vennetjenester blandt de stærkeste grupper. De sager der kræver samtaler med syv kilder og en revisor til at granske nogle regnskaber, bliver, som situationen er nu, ganske enkelt ikke afdækket i store dele af landet, og det bliver kun være.
Det er måske for meget forlangt, at journalister skal sætte deres egen løn ned, for at rede deres arbejdsplads og derfor er det nok ikke fra den kant løsningen skal komme. Mediehusene har også så stor en gæld og dødvægt af bygninger på dyre adresser, at det er helt umuligt at tilpasse sig det prisniveau som kunderne faktisk vil betale. Selv et program som Lasse Jensens Mennesker og Medier på P1, hvor man ellers ikke lægger fingrene i mellem, har man aldrig drøftet om ikke journalister skulle sættes ned i løn så deres arbejde kunne sælges. Utallige gange nævnes i programmet det at ”man har ikke fundet en holdbar forretningsmodel” underforstået at der skal massivt flere annonceindtægter til, subsidiært offentlige midler , og ikke et ord om, at man har fået skruet lønnen op på et niveau, som branchen ganske enkelt ikke, kan betale. Ret beset, er lønreduktion det eneste, man som mediehus, selv kan gøre, men det virker som om, alle hellere vil møde fallitten og arbejdsløsheden med fuld løn, pension og det hele. Sandheden er, at forretningsmodellen ligger lige for, den hedder: 1 internetforbindelse, et lejet kælderlokale, 1 flok sultne freelance journalister. Tror man på mirakler, er der sikkert alternativer. Men en ting er sikkert papiravis abonnenterne vil, så sikkert som amen i kirken, dø.
Jeg bliver derfor nød til ligesom Crocodile Dundie at sige ”så hop dog” og tilføje ”i demokratiets navn” jeg tror simpelthen ikke på at mediehusene formår at overleve den nuværende økonomiske virkelighed, men de vil utvivlsomt trække pinen ud til det ulidelige, – ende som helt uduelige, og der vil formentlig ske det, at små grupper af freelance journalister slutter sig sammen, arbejder næsten gratis (det er de jo vandt til) og laver det produkt, der kan sælges, og til den pris det kan sælges til. De vil så stille og roligt kapre alle abonnenter under 70 år, og papiravishusene vil, før end de tror, blive blæst om kuld af den økonomiske virkelighed.
Jeg har som interesseret læser og borger altid følt at det var en borgerpligt at støtte den lokale avis, – men nu mener jeg, at det er en borgerpligt, at hjælpe den lokale avis ud over kanten, og derved bringe nye duelige medier ind i den virkelige virkelighed, anno 2013 – som altså er digital, og hvor nyheder ikke er gratis, men prissat realistisk i forhold til betalingsvilje. Så kære læser lad os kickstarte processen, – opsig dit papirabonnement – og lad således de smukke træer og det skønne demokrati leve.
Alm. Borger
Hans Jørgen Wiberg
Sdr. Vedby Skovvej 19
4800 Nykøbing Falster
Leoparddrengen
december 11, 2012Jeg er sådan set enig i din præmis, de traditionelle aviser er døende – og der er begrænset grund til at holde dem kunstigt i live.
Begrænset – for trods alt er det måske ikke så smart hvis de dør fra den ene dag til den anden – det ville ganske vist kickstarte alternativer, men indtil de er på plads kan det nok blive lidt trist.
Men dit visualiserede alternativ tror jeg ikke på – den rene e-avis. For når avisen i dag fravælges, er det ikke kun den eletroniske udgave – men hele konceptet af avisen som en daglig samling af artikler.
Artikler læses idag enkeltvis, via links fra nettet (eller andre artikler), ikke som del af et samlet hele. Og det er den virkelighed fremtidens betalingsmodel må rette sig imod.
Jeg ved ikke hvordan den bliver – men mit gæt er at avisernes forsøg på paywalls lider en krank skæbne, for ingen gider betale for adgang til det enkelte medie – alt for besværligt.
Tilgengæld – fortsætter mit gæt – vil der opstå et par nyhedstjenester man kan abonnere på, som vil have en altfavnende rolle – på samme måde som fx Spotify fungerer ifht musik, eller Netflix ifht film/serier. Så læseren med abonnement der har adgang til alt der lægges op af artikler.
Og skribenter/journos kan så lægge ting op – enten som enkeltpersoner, eller som mindre mediehuse, for at kunne give tingene en redaktionel pondus. Og der vil blive afregnet på en model der basalt går ud fra antal læsninger, muligvis afledte klik til andre artikler.
Det er mit gæt – muligvis ikke det mest ønskværdige, for det kan blive svært at belønne den “smalle” historie. Men jeg er ret sikker på det er den vej vinden blæser.
Søren Storm Hansen
december 11, 2012Jeg tror ikke, man kan erstatte avis på papir med avis på skærm. Det har medierne uden held forsøgt i årevis, men de har aldrig gjort op med tankesættet og arbejdsformen bag avis.
En avis er en pakkeløsning. På papir er det nødvendigt at pakke mange artikler til ét produkt, men det er ikke nødvendigt på nettet. Pakken indeholdt også meget andet end journalistik – tv-programmer, sportsresultater, aktiekurser, som vi gladeligt betalte for men nu kan få alle steder.
Pakken er meningsløs på nettet, så det handler ikke om, hvad folk vil betale for pakken.
Problemet er, at den enkelte journalistiske artikel ikke kan finansiere sig selv, og det har den aldrig gjort. Der skal mere til, og når det ikke er tv-programmer og aktiekurser, hvad er det så?
Fællesskaber har altid været nettets styrke – længe før web. For tiden hedder de Facebook, Twitter og så videre, en gang hed det Usenet.
Medierne har altid opfattet sig som fællesskaber – især lokale medier – men de har ikke formået at dyrke denne side af deres virke på nettet. De benytter selv Facebook og Twitter, og det gør de i vidt omfang for at slippe for arbejdet med at håndtere besværlige brugere.
Medierne deltager i de nye fællesskaber på lige fod med os andre, men de burde og kunne være omdrejningspunktet. Jeg tror, vi vil betale for at være medlem af den rigtige klub.
Desuden forsømmer medierne at opfatte os som individer. De har ikke et tilbud til mig. Den gammeldags pakke henvender sig til en gruppe – og helst så stor som mulig – men på nettet kan man tilpasse produktet den enkelte. Mediernes pakker indeholder en masse, jeg ikke ønsker. De har ikke forsøgt at finde ud af, hvad jeg interesserer mig for og tilbyde mig det.
Fællesskab og individualisering er væsentlige i vores brug af nettet, og på disse områder er medierne slet ikke begyndt.