Spil appbefaling: Er du klar til at læse den underligste spion-thriller nogensinde?

2 Min læsning

Vi har fundet et af de mest unikke, underlige og spændende iPad spil nogensinde. Er du klar til en rigtig spion oplevelse?

Device6Header

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde at forklare hvad Device 6 er. Det er halvt spion-thriller/drama om pigen Anna, der er kidnappet og finder sig selv fanget på et tomt slot. Halvt en interaktiv bog, hvor du skal løse gåder der gemmer sig i billeder, lydklip og selve teksten du læser.

Uanset hvad det end kan kategoriseres som, så er det gribende og vanvittigt spændende. Det ville være synd, at fortælle for meget om spillets indhold uden at ødelægge alt det sjove, da en stor del af fornøjelsen ligger i at blive overrasket hver eneste gang et nyt kapitel begynder.

Foreksempel er der i et af kapitlerne et kodeord, du skal finde, men for at finde det skal du springe rundt mellem siderne og sætte forskellige talkombinationer sammen. På et andet tidspunkt skal du finde et kodeord, der er gemt i en række lydklip om hvordan vinden blæser. Gåderne eskalerer løbende, og til sidst ender du med at vende din iPad på hovedet, mens du holder den op foran et spejl, og står med en notesblok ved siden af for at tage noter, så en gåde et par sider senere kan løses.

device_6_screen05

Device 6 udfordrer dig på alle mulige måder. Ikke alene er der en masse forskellige gåder gemt i billeder, mellem linjerne og bag siderne i spillet. Det tvinger dig også til at tænke over historien du læser. Tekst, lyd og billeder hænger sammen som det simpelthen ikke kan i en almindelig bog. For når Anna går ned af en trappe i historien, så bliver teksten formet som en trappe.

TESTINGD6

 

Når dine øjne har læst, at Anna åbnede en dør, og gik ned af stengulvet, hører du en dør åbne og fodtrin runge gennem høretelefonerne. Det er skræmmende, men det virker og skubber hele oplevelsen op på et nyt niveau af mystik. For hvad gemmer slottet på af hemmeligheder? Hvem er Anna? Hvorfor er der referencer til hemmelige agenter over det hele, og hvad er Device 6?

Er du til spioner, gåder og mystik er det en oplevelse du simpelthen ikke må gå glip af. Det udfordrer din hjerne og hvordan en iPad kan bruges på den bedst mulige måde.

Device 6 fås til iPad og iPhone. App’en koster 25kr.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × one =

No Comments Yet.