SPILANBEFALING: DE BEDSTE SPIL TIL ÅRETS START

3 Min læsning

Det at købe et spil er efterhånden blevet lige så stor en udfordring som at vælge en god film. Derfor vil Elektronista nu hjælpe dig! Hver måned navigerer vi igennem junglen for dig og finder frem til 3 fantastiske spil. Så kan du nøjes med at have det sjovt.

Paper Mario Sticker Star

(Set til 376,- fås til Nintendo 3DS)

Åh Mario, du har prøvet så mange sjove ting mens jeg har været fan af dig. Du har reddet prinsesser, spillet tennis, golf og endda været med til OL. Men jeg var ikke klar på at vi skulle klippe og klistre i dit nyeste eventyr til Nintendo 3DS. Med touchskærmen på 3DS’en kan jeg samle klistermærker i spilverden, og bruge dem i kampen mod vores fjender. Ikke hvad jeg er vant til dig fra din side, men det er meget sjovt fundet på.

 

Jeg holder rigtig meget af Paper Mario Sticker Star. Det er et sjovt og charmerende spil, der ikke er super udfordrende men i stedet bare er en behagelig rejse gennem Mario’s univers og når det hele ligner papir der er klippet ud, så er det ekstra charmerende at kigge på og spille. En varm anbefaling til alle eventyrlystne Mario fans.

 

Elektronista anbefaler til:

– Alle der elsker Mario
– Alle der elsker Mario men ikke er så gode til det med at hoppe
– Dig der elsker at klippe og klistre

Phlip

(Gratis – Findes til iPad, iPhone og iPod Touch)

Phlip er den sjoveste form for puslespil jeg længe har prøvet. Det fungerer ligesom et almindeligt puslespil, hvor du skal vende og dreje brikker indtil de passer sammen, men billedet på brikkerne bestemmer du. For det er nemlig billeder du selv tager, der bliver brugt som mønster på brikkerne og for at dreje brikkerne skal du vippe til iPhone eller iPad, her må du ikke pille med fingrene!

Du kan dog heldigvis fastlåse brikker når de vender rigtigt, så du kan fokusere på en ny brik i puslespillet. Super sjovt, især til de mindste der helt sikkert vil nyde at lave puslespil med husets kæledyr på.

Elektronista anbefaler til:

– Børn og barnlige sjæle
– Dig der ikke gider have den ene efter den anden hylde med puslespil
– Dig der lige har fået den første iPad til familien

 

Zoo Keeper Battle

(Gratis – Findes til iPad, iPhone og iPod Touch)

Hvis du har prøvet spil som Bejewled eller lignende “match-3” spil, så skal du kigge med her. For Zoo Keeper Battle er et af de sjoveste og mest vanedannede twists på den genre jeg længe har prøvet. Som i så mange andre spil skal du matche tre ens ikoner (i dette spil dyr) op med hinanden, men finten er at du kan får 30 sekunder at gøre det i, og det gør din modstander også.

Hver figur du matcher har forskellige egenskaber, krokodiller og løver styrker dit angreb og andre dit forsvar. Når de 30 sekunder så er gået samles alle dine point sammen og det dyr du har valgt som repræsentant for din Zoo dyster med et andet dyr om hvem der har fået flest angreb og forsvars point på de 30 sekunder.

Zoo Keeper Battle tager 3 minutter at lære, og så er du ellers igang med et utroligt vanedannende spil du enten kan spille alene mod computeren, eller mod venner på din iPhone eller iPad. Det tager maksimalt fire minutter at spille en dyst færdig, og det bliver hurtigt en tidsrøver af de helt store. Jeg følte knap jeg havde spillet en håndfuld runder, og pludselig havde jeg brugt flere timer på spillet.

Elektronista anbefaler til:

– Dig der er træt af Bejewled
– Den utålmodige der skal have action hurtigst muligt
– Til dig der skal underholdes mens du venter på bussen

 

Det var alt for denne måned. Fortæl os i kommentarfeltet hvilke spil du selv køber, og hvorfor? Giv os dine anbefalinger!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 4 =

No Comments Yet.