Teenagere på stoffer, øde øer og årets uhyggeligste oplevelser – tjek februars 4 bedste spil

2016 er skudt igang, og det er tid til spændende nye oplevelser inden for spillenes verden. Her er alt fra øde øer, teenagere på stoffer og en af de mest uhyggelige spiloplevelser nogensinde.

Udforsk en forladt ø, hvor alt er en gåde, og intet er tilfældigt

(The Witness fås til Playstation 4 og PC)

The Witness er et spil, der gør dig vanvittig. Det er lidt ligesom, når man har spillet for meget Tetris og begynder at se Tetris-blokke, når man lukker øjnene og prøver at få alt omkring én til at passe sammen. Den effekt har The Witness på dig. Det opsluger dig totalt, når du vandrer rundt på den forladte ø og løser den ene gåde efter den anden for at komme dybere og dybere ind i øens glemte afkroge, hvor der er endnu flere gåder.

The Witness er et gådespil af den reneste natur. Der er 600 gåder, og du laver intet andet i spillet end at gå rundt på den øde ø og løse dem. Det lyder måske lidt kedeligt og trivielt, men efter en halv time med The Witness, så kan du ikke tænke på andet end at komme tilbage og løse hver evigt eneste af gåderne. Men det ikke er bare gåderne i sig selv, som gør at The Witness fremstår som noget helt unikt og magisk, men det er også den enorme respekt det har for dig som spiller. Det spilder ikke din tid med unødvendige ting, og hvert øjeblik i spillet bruges til at løse gåder og intet andet.

Der hvor spillet for alvor brillerer er i dets evne til at lade dig tænke selv. Du skal forstå systemet, logikken og strukturen i de gåder, du går i gang med at løse. Gåderne er inddelt i regioner på øen, og hver region har dets egen logik og “sprog”, som gåderne taler. Og det handler lige så meget om at løse gåderne, som det handler om at lære, hvad det egentlig er, du prøver at løse. Nogle gåder kræver, at du følger bestemte mønstre, mens andre udfordrer dine evner til at tænke visuelt. Variationen og kreativiteten i The Witness er uden sammenligning et af de mest imponerende aspekter af spillet.

For hver sæt af gåder du løser, vil du føle dig lige dele klog, genial og komplet idiot. Men alle gåderne giver mening, og når løsningen lander i dit hoved, så er det en så utroligt tilfredsstillende ahaoplevelse, som der er alt for få af i moderne computerspil. Samtidig med at gåderne fantastiske, så er øen indrettet på en måde, der gør, at man har lyst til at udforske alt omkring en. Alle stier og kroge skal udforskes, og som regel belønnes det også med enten en gåde eller en virkelog flot udsigt.

Vi er ikke kommet mange uger ind i 2016, men allerede nu er der i The Witness et spil, som uundgåeligt kommer til at blive snakket om de resterende 11 måneder af året. Det er en helt unik spiloplevelse, som du simpelthen ikke må snyde dig selv for.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der ikke er bange for at bruge hjernen

Overset kultklassiker får nyt liv på Playstation 4

(Gravity Rush Remastered fås til Playstation 4)

For en håndfuld år siden udkom der et lille spil ved navn Gravity Rush. Det udkom til den håndholdte konsol PS Vita. En maskine, der aldrig rigtig blev en stor succes, og selvom Gravity Rush var et spil af høj kvalitet, var det fanget på en maskine, som ingen rigtig var interesseret i. Men nu springer kultklassikeren fra det lille håndholdte format op på den store skærm med genudgivelsen af Gravity Rush til Playstation 4.

Springet fra den lille skærm til fjernsynet gør ikke bare, at spillets fantastiske visuelle univers nu virkelig kommer til sin ret. Men det, der virkelig gør en kæmpe forskel mellem de to udgivelser er, at du nu har en rigtig controller i hænderne og den medfølgende forberede ergonomi gør, at du har en langt mere raffineret og velfungerende kontrol over hovedpersonen Kat, der en dag pludselig får evnen til at vende op og ned på tyngdekraften omkring hende. Dog er det ikke verden som helhed, hun virker, men bare hende og hendes kat Dusty, som får ændret deres tyngdepunkt. Det betyder, at du ikke hele tiden skal bestemme i hvilken retning, du skal falde igennem luften.

Kat skal bruge sine nye evner til at stoppe et væsen, der med jævne mellemrum ankommer til hendes by og kidnapper folk, bygninger og alt, hvad det kommer i nærheden af. Det bliver en lang rejse fyldt med magi, alternative dimensioner og nogle unikke personer, der giver spillet en afslappet tegneseriefornemmelse, hvor alting ikke altid er superseriøst. Historien er dog ikke det vigtige i Gravity Rush, men i stedet er det tyngdekraften eller manglen på samme.

For det at bevæge sig rundt i spillet og konstant ændre tyngdekraften for at sende Kat i alle mulige forskellige retninger, er utroligt kompetent udført. Følelsen af at falde gennem luften sidder lige i skabet, og når du skal til at slås mod de mange forskellige monstre, så kan du angribe dem på jorden med en række forskellige angreb eller kaste dig selv op i luften og bruge tyngdekraften til at sende dig flyvende imod fjenderne og sparke dem tværs gennem kampområdet.

Brugen af tyngdekraften er gennemgående for alt i spillet. Kampe mod monstre kræver det til at bekæmpe dem med et tungt skjold, og senere i spillet kræver mange af spillets gåder, at du kan anskue tingene fra mange forskellige vinkler. Når du hen imod slutningen af spillet har gjort Kat så magtfuld, at hun nærmest flyver gennem byen, så er det en fantastisk følelse at lege med tyngdekraften, og du begynder at se alle situationer i spillet på en helt ny måde. En væg er aldrig en væg, men et potentielt gulv eller loft, du kan bruge til at komme videre i dine eventyr.

Gravity Rush Remastered udkom i 2012 til en næsten død platform og blev hurtigt glemt. Hvilket er synd for det er et spil med så meget charme og unikke spiloplevelser, at du simpelthen ikke må gå glip af det.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der elsker gåder og action i lige store mængder

Teenagere, stoffer og jordens undergang er grundlaget for sublimt teen-eventyr

(Life is Strange fås som download til Playstation 3, Xbox 360, Xbox One, Playstation 4 og PC)

At være teenager er aldrig nemt. Specielt ikke når man går på college og bor side om side med sine bedste venner og fjender. Den sociale placering er et og alt i det mikro-univers, der skabes sådan et sted. Det gælder om at være cool og sej, og ikke underlig. Så det hjælper ikke, at man pludselig kan lave tidsrejser.

Som den 18-årige fotografinørd Max, der er flyttet tilbage til udkantsbyen Arcadia efter fem år i Seattle, bor du på Blackwell Academy, som er styret af de rige og populære og med alle de stereotyper af personer, man ville forvente at finde på et amerikansk college. Men at Max ikke har boet i Arcadia i fem år betyder også, at mange venskaber er smuldret. Så en stor del af spillet Life is Strange handler om at samle stumperne op i forholdet mellem Max og hendes bedste veninde Chloe og finde ud af, hvor du passer ind i Blackwell Academy’s sociale hieraki. I sig selv kunne det være et spændende spil, med samtaler, valg og konsekvenser af de valg. Men midt i alt det normale teenageliv, så opdager Max en kedelig mandag eftermiddag, at hun er i stand til at gå få minutter tilbage i tiden.

Pludselig kan Max have en samtale med en veninde, og hvis den ikke ender alt for godt, så kan hun/du skrue tiden tilbage og tage samtalen i en anden retning. Du kan endda have én snak med en person, få noget vigtig information, skrue tiden tilbage og starte samtalen med den information, og det åbner op for helt nye emner I kan snakke om. En stor del af Life is Strange handler om, hvordan du nærmest kan manipulere med alle omkring dig. Du skal træffe en masse valg, og du kan godt nok skrue tiden tilbage og lave dem om. Men der skal altid træffes et valg, og konsekvenserne af dem påvirker Max, hendes venner og verden omkring hende.

Det som gør Life is Strange til en helt unik og fantastisk oplevelse, er blandingen af det trivielle og kedelige teenageliv, kombineret med det overnaturlige. At det ene øjeblik i spillet handler om en pige, som blev filmet kysse med en masse fyre, have en video af det på internettet, og hvordan du kan trøste eller udnytte situationen. Til at du om natten bryder ind i skolens svømmehal og bruger dine tidskræfter til at undgå skolens vagter, gør det til en personlig og gribende fortælling om det at være teenager, anderledes og prøve at finde sin plads i livet.

Life is Strange er et fantastisk spil, der formår at kombinere det overnaturlige med det trivielle teenageliv, og får skabt en helt unik blanding, som ikke er set i spil generelt. Det er en unik oplevelse, og du bør simpelthen ikke snyde dig selv for den.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der vil opleve teenagelivet igen med superkræfter

Havets bund er det uhyggeligste sted på jorden

(SOMA fås til Playstation 4 og PC)

Alien-filmene skabte en generation af mennesker, som frygtede, hvad der gemte sig ude i nattehimlen, og med Soma er der blevet skabt en generation, som kommer til at frygte, hvad der gemmer sig på havets bund.

Soma er et science fiction-marreridt, hvor du som Simon vågner midt i et ødelagt og forladt laboratorium. Imens du flygter fra stedet og langsomt finder ud af, hvad der foregår omkring dig, finder du den ene mere grusomme oplevelse end den anden. For selvom Soma først og fremmest er et spil bygget til at skræmme dig fra vid og sans, så fortæller det også en fantastisk historie om det at være menneske, sjælen, og hvad der egentlig gør os til individer. Det filosofisk lag i Soma bidrager til den nærmest overjordiske følelse, som indtræffer, når du udforske den forladte forskningsstation under havets overflade.

For her er du er alt andet end alene. Underlige væsener går rundt på må og få, men det er ikke som i et actionspil hvor du skal nedkæmpe det ene monster efter det andet. Du er den svage i Soma, og ser du et monster, er det smarteste du kan gøre at få Simon så langt væk fra det som overhovedet muligt. Det handler om at gemme sig i skabe, under borde og konstant være på vagt. For hvert område af Soma har et unikt monster og hver sin måde at opføre sig på. Nogle jagter dig, andre angriber dig kun, hvis du laver støj og så videre. Det skaber en konstant frygt for, at din næste handling kan udløse noget forfærdeligt.

Hvert minut i Soma er udmattende. Enten er det frygten for det næste monster du møder eller også er det miljøet, du bevæger dig i. Det hele er i forfald og en underlig og ubehagelig fusion mellem metal og organisk materiale er at finde overalt i Soma, og det er bare endnu en ting at putte på den voldsomt ubehagelige stemning, som Soma byder på. Det er en på en og samme tid dybt fascinerende og totalt frastødende.

Hvis du vil have mareridt resten af 2016, så er Soma et oplagt bud. Det er det hele værd.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der vil have et fantastisk sci-fi gyserspil.