UGENS SPILAPP: KOSMO SPIN

2 Min læsning

Af Mikkel Winther

Hvis du har nemt ved at blive rundtosset skal du nok kigge væk, for Kosmo Spin kommer til at dreje din iPhone skærm rundt og rundt og…. Elektronista giver dig ugens spil-appbefaling. 

Jorden rundt på fem sekunder

I Kosmo Spin skal du dreje rigtig meget rundt. Du styrer en lille gut, der løber rundt (og rundt) om en planet alt imens en UFO flyver henover hovedet på dig, og skyder med tennisbolde. Alt imens det sker skal du samle små dyr op, og skyde boldene tilbage ud i verdensrummet ved at slå til dem med dit hovede.

Alt det gør du med kun én finger. Du drejer jorden rundt, og din lille mand følger hurtigt efter. Og det går ret hurtigt rigtigt stærkt, og så bliver det for alvor sjovt.

Lige til at blive rundtosset af glæde over

Det hektiske element i Kosmo Spin er perfekt til den mobile platform. Det tager fem minutter at spille et helt spil, og på den tid har du løbet jorden rundt mindst 40 gange, og sendt en pokkers masse tennisbolde retur.

På overfladen ligner det et meget simpelt spil, men det er så absolut også dets styrke, for det bliver hurtigt vanedannende at se hvor mange dyr du kan redde, og hvor mange tennisbolde du kan sende retur.

Det hjælper også, at spillet er præsenteret på en yderst charmerende måde, og nærmest ligner noget ud af en systue.

 

 

 

Hvor kan jeg finde Kosmo Spin?

Du kan få Kosmo Spin til 6,– og samme udgave virker på både iPad og iPhone, så hurra for det! Kosmo Spin er en vanedannende og hyggelig oplevelse, der er perfekt til fem minutters hurtig underholdning mens du venter på bussen.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 2 =

No Comments Yet.