Vinterens bedste spil: Mega-gys, Top Gun-action og eventyr i det gamle Grækenland

5 Min læsning

Sne, kulde og vintertid er oplagt til masser af spilhygge. Kast dig over det mest uhyggelige spil, du kommer til spille længe. Du kan også udleve dine hedeste Top Gun-fantasier, eller hvad med en eventyrlig rejse tilbage i tiden til det gamle Grækenland i Assassin’s Creed: Odyssey. Her er tre spil, du ikke må gå glip af.

Udlev dine Top Gun-fantasier i Ace Combat 7

Ace Combat 7: Skies Unknown fås til PC, Xbox One og Playstation 4

Ace Combat-serien har siden den allerførste Playstation været en af de små niche-spilserier, som aldrig er slået igennem på den store mainstream-front. Det har derfor været muligt at fokusere på seriens kernepublikum, som vil have den bedst mulige kampflysoplevelse.

Den tilgang holder Ace Combat 7 fast i. Hvis du synes Top Gun er en fed film, eller har du altid drømt om at være helten i et fly der har intense kampe i luften og angriber fjendtlige baser, så er Ace Combat 7 lige noget for dig. Det fedeste ved Ace Combat 7 er nemlig, at det både er fantastisk og realtistisk.

Det er ikke et simulator-spil, det er i høj grad et actionspil med fly. Du kan lave tonsvis af umulige stunts, skyde hundredevis af missiler afsted fra dit fly, og du kommer til at kæmpe imod alle mulige og umulige fjendtlige fly igennem spillets historiedel, som er inddelt i tyve vidt forskellige missioner. Den kontrol, du har over dit fly gør, at du kan være utroligt præcis, lave stunts og får lov til at skabe de bedste actionfilms-øjeblikke, hvor du ligger bag et fjendtlig fly og konstant forsøger at få det på sigtekornet imens du jagter du igennem skyer, op og ned i luften indtil du ikke er helt sikker på hvad retning flyet vender.

Missionerne i spillet har en høj grad af variation. I nogle skal du eliminere fjendtlige fly, andre skal du eskortere helikoptere og i andre skal du destruere så meget som muligt af fjendens udstyr inden for en afgrænset periode. Der er masser af forskellige  udfordringer i Ace Combat 7 og lige så mange fly, som du kan udstyre med forskellige typer af våben og ekstraudstyr så de passer præcis til din spillestil.

Alt det kan du også tage med i spillets onlinedel, hvor du kan dyste mod andre eller spille Ace Combats egen fortolkning af Battle Royale, og se om du kan være det sidste fly af 100 der står tilbage efter det sidste slag.

Ace Combat 7 er et fantastisk spil til dig, der altid har drømt om det perfekte Top Gun-spil. Her er der store fly, missiler og massevis af god action tilsat et spil, der bare er fundamentalt sjovt at spille.

Resident Evil 2 er det bedste gyserspil du nogensinde har prøvet

Resident Evil 2 fås til PC, Playstation 4 og Xbox One

Resident Evil-serien har været indbegrebet af horror-genren i mere end tyve år. Serien har været grundlaget for meget af det som findes i moderne gyserspil, og selvom Resident Evil 2 oprindeligt udkom for første gang i 1998, er der intet forældet over denne moderne genfortolkning af spillet. Her er alt opdateret med moderne grafik, en ny moderne måde at styre spillets hovedpersoner, og alle elementerne er blevet fortolket igennem et moderne filter.

Du hopper stadigvæk i skoene på enten Leon S. Kennedy eller Claire Redfield, og uanset hvem du vælger, skal du kæmpe dig igennem en zombiefyldt politistation, løse gåder og forhåbentlig flygte fra Raccoon City, som er blevet overrendt med zombier og monstre efter en virus har inficeret alt og alle.

Politistationen er også fyldt til bristepunktet med zombier og monstre, så når du bevæger dig ned af de mørke gange gælder det ikke altid om at skyde vildt omkring sig. At flygte er en essentiel del af at overleve, for du har sjældent ressourcer nok til at håndtere mere end to-tre zombier af gangen. Resident Evil 2 er i høj grad et spil, der vil overrumple dig. Det vil ikke skræmme dig med tomme mørke gange, hvor der ingenting sker. I stedet vil du blive skræmt ved tanken om hvad der potentielt kan ske, imens du bevæger dig gennem den mørke gang. En dør, der åbner sig og zombier, der vælte ud? Det er et spil der vil overrumple dig med potentielle trusler, og det er følelsen af ikke at kunne undslippe, der gør spillet intenst skræmmende.

Resident Evil 2 har dog mange flere tricks oppe i ærmet, og efter en håndfuld timer i selskab med spillet, ryger alle reglerne ud af vinduet med introduktionen af Mr. X. En gigantisk person/monster, der nådesløst jagter dig igennem politistationen. Den kan ikke dræbes, og dit eneste våben er at flygte. Områder der før var sikre og fri for zombier, bliver pludselig steder, hvor du ikke kan føle dig sikker. Mr. X kan jagte dig overalt! Det er frygtindgydende på et højt plan.

Resident Evil 2 er et vanvittigt skræmmende spil. Det er også vanvittigt godt, spændende og  svært at give slip på, når du først er trådt ind på politistationen i Raccoon City. Uanset om du allerede er kæmpe fan af serien eller bare vil have et godt gys, så er Resident Evil 2 et uundgåeligt moderne mesterværk.

Assassin’s Creed: Odyssey får sin første fremragende udvidelse

Assassin’s Creed: Odyssey – Legacy of the First Blade fås til Xbox One, Playstation 4 og PC. Kræver du har Assassin’s Creed: Odyssey.

Assassin’s Creed: Odyssey fra sidste år er i sig selv et gigantisk spil af enormt høj kvalitet. Men det har ikke stoppet folkene bag. De har fodret spillet med flere nye udfordringer og missioner hen over de sidste par måneder. Det arbejde kulminerer nu med tre større historier, som går under titlen ‘Legacy of the First Blade’.

De to første episoder er allerede ude. Her kommer du til at arbejde sammen med en mystisk person ved navn Darius, som er den første, der bruger det ikoniske skjulte sværd, som serien er blevet så kendt for. Igennem de to episoder kæmper du mod nye skurke – lige fra persiske krigere til gruppen krigere der hedder ‘Tempest’, som byder på spændende karakterer og masser af spændende øjeblikke.

‘Legacy of the First Blade’ er som udgangspunkt bare er mere af det samme, men de små modifikationer, der er lavet hist, gør, at oplevelsen virker frisk. Igennem de første to episoder oplever du en masse begivenheder, som er vigtige for hele spilserien, og de to episoder fokuserer på de elementer, som har gjort Assassin’s Creed: Odyssey til et af 2018’s bedste spil.

Hvis du allerede har tømt ‘Odyssey’ for alt, hvad det har at tilbyde, så finder du i ‘Legacy of the First Blade’ nogle fantastiske timers underholdning, der rummer alt det, som gjorde ‘Odyssey’ helt eminent – og skruer endnu mere op for dem. Resultatet er helt sublimt.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eight − 5 =

2 Comments
  • Klaus
    februar 26, 2019

    ACE Combat er fin opvarmning og tidsfordriv indtil TopGun 2 lander i biograferne om gud ved hvor længe! :-D

  • google
    august 2, 2019

    There is certainly a lot to learn about this
    subject. I love all of the points you made.